fbpx

Chi Gong

Chi Gong er blide og rolige bevægelser, som udføres sammen med vejrtrækningen. Det skaber harmoni og ro i kroppen og psyken og i ens følelser. Det skaber ro i tankerne, så det kaos af tankemylder, som sommetider løber af med en, bliver stoppet, så man oplever ro og lethed i sindet.

Øvelserne kan udføres af alle uanset alder og fysisk formåen. Alle øvelser instrueres grundigt, så alle kan være med. Som afslutning sluttes der ofte af med en liggende afspændingsøvelse.

Generelt om chi Gong

Chi Gong er meditation i bevægelse. Øvelserne stammer fra Kina og har til formål at samle energi til den fysiske krop. Chi Gong er meget gammelt indenfor kinesisk filosofi, og udøvet i Kina i flere tusinde år. Formen, som vi udøver og underviser i, er Golden Wings Chi Gong, som er blide meditative øvelser med fokus på åndedrættet.

Chi Gong

Grundprincippet er at komme af med stagneret energi og erstatte det med ny frisk energi.
Øvelserne giver energi, styrker immunforsvaret og kroppens organer, beroliger sindet, giver indre ro og skaber indre balance fysisk og psykisk.

Hvor det beslægtede tai chi er serier af sammensatte øvelser, ofte asymmetriske, er Chi Gong typisk symmetriske øvelser.

Udbyttet af chi Gong

I Kina bliver chi Gong kaldt ”Øvelserne for et langt liv”. Med chi Gong træner du dine evner til at mærke dig selv og til at lytte til dig selv og din krop. Du øver dig i at være nærværende og til stede i nuet og øger din evne til fokusering. Du får mere energi, mere indre ro, bedre koncentration, mindre stress/angst og øget selvtillid.

Øvelserne er med til at øge både kropsbevidsthed og muskelstyrke, og man arbejder med bevægelighed og smidighed på en anderledes måde. Arbejdet med den fysiske holdning har en afsmittende effekt på den psykiske indstilling/holdning, og øvelserne har således en mental/psykisk dimension.

Når vi arbejder med vores fysiske holdning, smitter det af på vores psykiske indstilling/holdning og udbyttet er indre ro og balance.
Øvelserne kan anvendes fra 5 minutters varighed til længere intervaller/lektioner. Du lærer at vurdere varigheden af en session ud fra øjeblikket og situationen samt ud fra de øvelser, du sammensætter.

Se hold i foråret 2019 her. Holdoversigt